Verdenspremiere: ny ID. Tiguan lanceres som efterfølger til ID.4 og ID.5

  • Ny generation fuldelektrisk SUV – stilren, præcis og med et komplet nyt design har ID. Tiguan premium-appeal
  • Multifunktionel og høj materialekvalitet – interiøret i den nye ID. Tiguan imponerer med et sammenhængende digitalt displaylayout med et 12” display i passagersiden og materialer i høj kvalitet.
  • Digital og analog teknologi i harmoni – sæt dig ind, start og kør. Betjeningen af den nye ID. Tiguan er intuitiv og gennemtænkt ned til mindste detalje.
  • Høj anvendelighed i hverdagen – ID. Tiguan byder på god plads til fem personer samt nye funktioner som et frunk, der giver ekstra opbevaringsplads.
  • Hightech hjælper føreren – nye teknologier som one-pedal-drive og Connected Travel Assist med genkendelse af trafiklys gør kørslen lettere.
  • Komfort til den lange tur – ekstraudstyr som sæder med massage og ventilation og et 480 watt Harman Kardon-lydanlæg sikrer høj komfort og en lækker lydoplevelse.
  • Effektiv og kraftfuld – drivlinjer med op til 220 kW (299 hk) giver en rækkevidde på op til 600 km3 og mulighed for at trække op til 2000 kg.
  • Nye ’Retro’-displays til ID. Tiguan – instrumenterne kan få udseende som i en Golf IV, mens infotainmentsystemet kan få design inspireret af Golf I, Golf II Country, Golf IV, Tiguan I, Race Touareg eller Beetle.

Volkswagen har verdenspremiere på ID. Tiguan – den første fuldelektriske version af mærkets populære SUV. ID. Tiguan viderefører navnet i den elektriske æra og kommer med komplet nyt design ude og inde, et indbydende interiør i høj kvalitet og en ny intuitiv digital førerplads. ID. Tiguan lanceres i Danmark i starten af 2027 og kan bestilles fra den 13. oktober til priser fra 299.995 kr.

Thomas Schäfer, CEO for Volkswagen-mærket, chef for Brand Group Core og medlem af koncernledelsen: ”Tiguan er vores bedst sælgende model på verdensplan, og ID.4 og ID.5 er blandt vores mest succesfulde elbiler. ID. Tiguan samler disse to succeshistorier. Et stilrent og selvsikkert design med premium appeal, intuitiv betjening og takket være MEB+ en rækkevidde på op til 600 kilometer3. Den eksisterende Tiguan, der produceres i Wolfsburg, og ID. Tiguan, der produceres i Emden, bliver en af de stærkeste SUV-duoer i Europa.”

ID. Tiguan afløser både ID.4 og ID.5, der har været blandt de mest populære elektriske Volkswagen-modeller på det danske marked. Tilsammen er der i dag mere end 57.000 enheder af ID.4 og ID.5 ude på de danske veje, hvilket gør modelrækken til den mest udbredte elbil i Danmark.

På globalt plan er der produceret mere end 8,3 millioner biler siden 2007, og Tiguan er i dag den bedst sælgende model globalt for både Volkswagen-mærket og Volkswagen-koncernen. Med mere end 950.000 producerede eksemplarer siden 2021 er forgængerne til ID. Tiguan, ID.4 og ID.5, også succesfulde modeller i segmentet for fuldelektriske SUV'er. Sammen udgør ID. Tiguan og Tiguan en af de mest alsidige og volumenstærke SUV-modelrækker på det europæiske marked.

Foto: ID. Tiguan Style

Rækkevidde på op til 600 km3 og en maksimal anhængervægt på 2.000 kg.

Volkswagen vil tilbyde ID. Tiguan med tre drivlinje-varianter:

· en baghjulstrukket version med 140 kW (190 hk)4 og 58 kWh-batteri

· en baghjulstrukket version med 210 kW (286 hk)5 og 77 kWh-batteri

· en firehjulstrukket 4MOTION med 220 kW (299 hk)2 og 77 kWh-batteri.

Afhængigt af effekt og batteristørrelse vil WLTP-rækkevidden være op til 600 km3. Samtidig imponerer modellen med sin høje anvendelighed i hverdagen. Anhængervægten er op til 1.800 kg med 58 kWh-batteriet og op til 2.000 kg med 77 kWh-batteriet. Derudover er der et frunk med 32 liters opbevaringsplads og et bagagerum på op til 534 liter. Funktionel, komfortabel eller sporty: ID. Tiguan vil være tilgængelig i de fire udstyrsvarianter Trend, Life, Style og R-Line.

Fremskridt, der kan ses overalt.

Volkswagen har specifikt indarbejdet kundernes ønsker i udviklingen af den nye ID. Tiguan og implementeret utallige forbedringer og avancerede teknologier. Tager man cockpitlandskabet som eksempel, omfatter et af højdepunkterne et passagerdisplay1 (12 ”, 30,5 cm diagonal), hvilket er første gang en funktion som denne er blevet introduceret i en europæisk Volkswagen. Det 10” store førerdisplay (Digital Cockpit, 25,4 cm diagonal) og det centrale 15” infotainmentdisplay (38,1 cm diagonal) er også nye.

Sammen med displayet i passagersiden skaber dette et sammenhængende layout med tre displays, der åbner en ny verden, især for forsædepassageren – en verden, hvor vedkommende kan fordybe sig i sin egen infotainment-, informations- og spilverden uden at distrahere føreren. Det skyldes, at displayet ikke er synligt for føreren, ligesom med et privacy-filter på en bærbar computer (privacy mode). I privacy mode kan forsædepassageren lytte til lyden via sine tilsluttede Bluetooth-hovedtelefoner.

ID. Tiguan introducerer Pure Positive design i et større format.

En af Volkswagens kerneværdier er et selvsikkert og tidløst design. Og det kommer på alle måder til udtryk i den nye ID. Tiguan. Pure Positive-designsproget har stor indflydelse på det udvendige design af ID. Tiguan. Forgængernes blødere crossover-design har måttet vige pladsen for et kraftfuldt SUV-design med et stærkt visuelt udtryk. Præcise linjer og stramt skulpturerede flader giver den yderligere stabilitet og kvalitet. Som resultat fremstår den nye model som en bil fra en større og dyrere bilklasse. Derudover vender Volkswagen med ID. Tiguan tilbage til klassiske dørhåndtag, der trækkes i.

Indbydende interiør i høj kvalitet.

Interiøret byder også på et enkelt og stilrent design i høj kvalitet, intuitiv betjening, en eksklusiv kvalitetsfornemmelse og en atmosfære, der på alle måder er indbydende. Denne følelse forstærkes af elegante lyseffekter. Samspillet mellem design, materialer og et stilfuldt farvevalg skaber en atmosfære, der leder tankerne hen på bil i et højere segment.

Foto: ID. Tiguan Style

Intuitiv betjening.

Volkswagen har implementeret en klar betjeningslogik omkring førerpladsen i ID. Tiguan. Vigtige funktioner kan derfor igen betjenes ved hjælp af fysiske knapper og er integreret i kabinen, hvor man intuitivt forventer at finde dem.

Klimaanlægget er et godt eksempel på dette: De grundlæggende funktioner styres nu via en stribe af knapper i midterkonsollen. De indvendige dørgreb i kabinen er et andet godt eksempel: De er ergonomisk optimeret, så de ligger perfekt i hånden. I dette område på døren i førersiden finder man også betjeningspanelet til de fire elektriske sideruder, der ligeledes er blevet redesignet.

Endnu et eksempel er justering af lydstyrken og skifte station/nummer, som primært udføres ved hjælp af en intuitivt tilgængelig dreje/tryk-knap i midterkonsollen. Forrest er placeret to induktive ladepunkter1, der er kompatible med Qi2-standarden. Integrerede magnetiske ringe placerer og fastholder kompatible smartphones præcist på ladepunkterne. En anden nyhed er multifunktionsrattet med fysiske knapper i stedet for touch-betjening.

Nye ’Retro’-visninger.

Selvom der har været stor fokus på funktionalitet i indretningen, er der også blevet plads til et element af sjov, som demonstreres med ’Retro’-visningerne. Vi har set det i ID. Polo, men i ID. Tiguan har designerne fundet en anden løsning.

Hvis føreren aktiverer ’Retro’-visningen ved hjælp af ’View’-knappen på multifunktionsrattet, vises de ikoniske blå-røde instrumenter fra en Golf IV i Digital Cockpit. Her er der et klassisk speedometer til venstre og en stiliseret omdrejningstæller til højre. Den viser ikke motorens omdrejninger, men energiflowet i drivlinjen som en effektvisning.

Den tilsvarende ’Retro’-visning på den centrale infotainmentskærm kan for første gang også personaliseres. Her kan føreren vælge mellem seks forskellige Volkswagen-modeller, som vises i en virtuel garage: Golf I, Golf II Country, Golf IV, Tiguan I, Race Touareg og Beetle.

Foto: Retro-visning i instrumentering er inspireret af Golf IV fra 2003.

Innovative teknologier og ekstraudstyr.

ID. Tiguan tilbydes med mange assistent-, køre- og komfortsystemer, der gør kørslen mere sikker og komfortabel. Det omfatter blandt andet one-pedal-driving (kraftig deceleration alene ved hjælp af speederen), den nye Connected Travel Assist1, som blandt andet muliggør assisteret vognbaneskift6 på motorveje og automatisk standser bilen ved rødt lys6.

Derudover vil komfortfunktioner som elektrisk justerbare forsæder1 med massage-, memory- og ventilationsfunktioner samt et high-end-lydanlæg1 fra Harman Kardon med en effekt på 480 watt og et panoramasoltag1 være en del af det ekstraudstyr, der kan tilvælges.

Gennemtænkt ned til mindste detalje.

En praktisk og fleksibel funktion er den digitale nøgle1. Den gør det muligt at låse bilen op, låse den og starte den ved hjælp af en kompatibel smartphone. Den digitale nøgle kan også overføres til familiemedlemmer, venner eller kolleger – via Volkswagen-appen kan den nemt deles ved hjælp af en tekstbesked, beskedtjenester eller e-mail.

En anden smart og praktisk løsning er PowerSocket1 til Vehicle-to-Load. Denne adapter sættes ganske enkelt i ladestikket på ID. Tiguan og kan bruges til at forsyne alle former for eksterne elektriske apparater med strøm – fra elektriske grill til elcykler.


Foto: ID. Tiguan Style

Priser på ID. Tiguan (2027 afgift)

Tiguan Trend 190 hk/58 kWh-batteri: 299.995 kr.

Tiguan Life 190 hk/58 kWh-batteri: 329.995 kr.

Tiguan Life 286 hk/77 kWh-batteri: 354.995 kr.

Tiguan Style 286 hk/77 kWh-batteri: 389.995 k.

Tiguan Style 299 hk/77 kWh-batteri 4MOTION: 419.995 kr.

Tiguan R-Line 286 hk/77 kWh-batteri: 419.995 kr.*

*R-Line kan bestilles fra januar 2027

Udvalgt standardudstyr

Trend: 19” stålhjul, 15” infotainmentsystem, 1-zone klimaanlæg, bakkamera, Lane Assist, Side Assist, App Connect, varme i forsæder og rat, frunk.

Life (i forhold til Trend): 19” letmetalfælge, 3-zoner klimaanlæg, navigationsanlæg, nøglefri betjening, digital nøgle, Ambientebelysning i 10 farver, trådløs opladning, Pre Crash.

Style (i forhold til Life): IQ-LED Matrix-forlygter, lys i logo for og bag, bagklap med el-betjening, 230 V udtag, Park Assist Plus, ID. Light, Ambientebelysning i 30 farver, Wellness App, dele af døre og bagklap lakeret i karrosserifarve.

R-Line (i forhold til Style): 20” letmetalfælge, undervogn med sportsaffjedring, styretøj med progressiv udveksling, tonede ruder bag, interiør og eksteriør i R-Line design

Du kan finde mere information om ID. Tiguan her:

vw.dk/id-tiguan

Tekniske data for ID. Tiguan i overblik:

ID. Tiguan

Drivlinje

MEB+, baghjulstræk eller firehjulstræk

Batteristørrelse (netto)

58 kWh1 and 77 kWh1

Motoreffekt med 58-kWh batteri (LFP)

140 kW (190 hk)1

Motoreffekt med 77-kWh batteri (NMC)

210 kW (286 hk)1
220 kW (299 hk)1 firehjulstræk

Tophastighed

58-kWh version: 160 km/t
77-kWh version: 180 km/t

0-100 km/h

140 kW: 8,5 s.3
210 kW: 6,6 s.3
220 kW: 6.3 s3

Max. DC-ladeeffekt

105 kW (58 kWh)
165 kW (77 kWh)

Ladetid ved max-DC 10 til 80 %

105 kW/58 kWh: cirka. 26 min3
165 kW/77 kWh: cirka. 29 min3

Foreløbig WLTP rækkevidde

up to 450 km3 med 58 kWh

up to 600 km3 med 77 kWh

up to 560 km3 med 77 kWh (firehjulstræk)

Længde

4,618 mm

Bredde

1,855 mm

Højde

1,619 mm

Akselafstand

2,765 mm

  1. Ekstraudstyr
  2. ID. Tiguan (220 kW) – Modellen er endnu ikke tilgængelig til salg. Foreløbige forventede forbrugstal: kombineret energiforbrug 17,8–15,8 kWh/100 km; kombinerede CO2-emissioner 0 g/km; CO2-klasse: A.
  3. Foreløbige forventede forbrugstal. Rækkevidden er fastlagt på rullefelt i henhold til Worldwide Harmonized Light Vehicles Test Procedure (WLTP) i den udstyrsvariant, der giver den længste rækkevidde. De faktiske WLTP-rækkevidder kan variere afhængigt af udstyret. I praksis varierer den faktiske rækkevidde afhængigt af kørestil, hastighed, brug af komfort- og ekstraudstyr, udetemperatur, antal passagerer og mængden af bagage, topografi samt højvoltsbatteriets fysiske ældning.
  4. ID. Tiguan (140 kW) – Modellen er endnu ikke tilgængelig til salg. Foreløbige forventede forbrugstal: kombineret energiforbrug 16,7–14,9 kWh/100 km; kombinerede CO2-emissioner 0 g/km; CO2-klasse: A.
  5. ID. Tiguan (210 kW) – Modellen er endnu ikke tilgængelig til salg. Foreløbige forventede forbrugstal: kombineret energiforbrug 16,7–14,7 kWh/100 km; kombinerede CO2-emissioner 0 g/km; CO2-klasse: A.
  6. Inden for systemets begrænsninger. Føreren er fortsat ansvarlig.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk